SEO forklaret kort

SEO betyder søgemaskineoptimering

SEO er en forkortelse af det engelske Search Engine Optimization, som oversat til dansk betyder søgemaskineoptimering.

Hvad er søgemaskineoptimering?

Søgemaskiner som Google kan levere besøgende til websites. Og besøgende er ofte lig med potentielle kunder, så derfor vil man gerne have så mange besøgende som muligt fra Google.

Man kan selv foretage en række ting, for at Google leverer mange besøgende. Når man gør det, så søgemaskineoptimerer man.

Store muligheder

SEO, eller søgemaskineoptimering, er blevet meget populære udtryk, og det er der ikke noget at sige til. For der er store muligheder i SEO.

Et eksempel:
Hver måned er der 673.000 danskere* som søger på udtrykket “rejser” i Google.

Hvis dit website er blandt de 10 første som vises på resultatsiden i Google når nogen har søg på ordet “rejser”, så får du mange besøgende. Du får nemlig en del af de 673.000 besøgende. Der er forskel på hvor mange besøg du får hvis du ligger øverst eller nederst blandt de 10 første websites. Jeg har set gæt på, websitet som er nummer 1 på resultatsiden får 40% af trafikken. Hvis det holder, så får dit website 269.200 besøg fra Google hver måned.

Lad os antage at du sælger rejser på dit website, så er denne trafik af besøgende fra Google meget værdifuld. For vi må formode, at en del af de som søger med ordet “rejser” også er interesseret i netop at købe en rejse. Det geniale ved besøgende fra søgemaskiner er, at de er interesseret i det som de har søgt på. Hvis du markedsfører rejser til et helt normalt udsnit af befolkningen, så er det måske kun en 0,25 % af de der ser reklamen som går hen og køber en rejse hos dig. Hvis du prøver at sælge overfor en gruppe der frivilligt har indtastet “rejser” i Google, så er det måske 10% der køber.

Går vi tilbage til vores eksempel, så er 10% af 269.200=26.920 som køber en rejse hos dig. Tjener du 500 kr. pr. rejse, så er det 26.920*500 kr. = 13.460.000 kr. fortjeneste på en måned. Dette er en fortjeneste uden anden markedsføring end at ligge nr. 1 på ordet “rejser” i Google. Kan du se potentialet?

Sådan foregår SEO konkret

Der er to dele af SEO, nemlig

1. SEO på websitet (onsite SEO):

  • Google skal kunne finde og læse dine sider
  • Indholdet på dine sider skal handle om det, som dine potentielle kunder søger efter. Her kan SeoTextNow hjælpe dig.

2. SEO udenfor websitet (offsite SEO):

  • Gode links til dit website