Archive for the 'Ikke kategoriseret' Category

Se SEO-videoer fra Matt Cutts: Google Webmaster Central Channel

Få informationer om SEO direkte fra Google
Man kan finde utrolig meget information om Søgemaskineoptimering på nettet. Den mest troværdige information om SEO, må imidlertid være den, som kommer direkte fra Google selv. Da Google er de eneste som ved præcist hvordan deres søgemaskine er konstrueret, så er bygger deres information om SEO ikke bare spekulationer men på fakta.

Matt Cutts informative videoer om søgemaskineoptimering
Amerikaneren Matt Cutts er “Head of Google’s Webspam team” og i virkeligheden også Googles talerør udadtil om alt hvad der har med søgemaskinen at gøre. På Youtube har Google samlet en hel kanal for webmastere der hedder: Google Webmaster Central Channel.

Her finder man primært små informative videoer, hvor Matt Cutts besvarer forskellige spørgsmål fra webmastere.

Et eksempel, hvor Matt Cutts forklarer om hvordan man finder sine links:

Man finder også længere præsentationer, foredrag og små webmastertips i Googles Channel.

Andre webmasterlinks
Googles webmastercentral med bl.a. vejledninger, fora og værktøjer (dansk)
Matt Cutts Blog
Googles officielle blog til webmastere

Linkbuilding – skaf “anbefalinger” til dit site

Når der er godt indhold på dit site og det kan blive indekseret af Google, så er det en god ide, at lave linkbuilding.

Links opfattes af Google som “anbefalinger”
Hvis vi antager, at to forskellige sites begge har godt indhold som er indekseret af Google, så vil det site som flest linker til sandsynligvis ligge højere end det andet. Hvorfor nu det?

Det er fordi Google er indrettet sådan, at links til et site opfattes på samme måde som anbefalinger opfattes af mennesker. På samme måde som med anbefalinger, så afhænger kvaliteten af links af forskellige ting. F.eks. må en anbefaling være god hvis mange kommer med den. Eller hvis den som kommer med den, har stor troværdighed og har forstand på emnet. Eller hvis anbefaleren specielt har udtalt sig om det, som du leder efter.

Hvilke links er gode “anbefalinger”?
Som nævnt ovenfor, så er ligner gode links gode anbefalinger fra mennesker. Disse faktorer betyder noget for links:

  • Jo flere jo bedre (du kan se antallet af links til dit website her: Yahoo siteexplorer eller Google webmasterværktøjer)
  • At de sites der linker til dig har høj link-værdi. Det betyder groft sagt, at der igen er mange med god link-værdi som linker til dem. Man kan bruge PageRank som en grov indikator for link-værdi.
  • At teksten i linket (ankertekst) indeholder et søgeord som bruges på siden der linkes til.
  • At links kommer fra sites der er emnemæssigt beslægtede.
  • At du linker til emnemæssigt beslægtede sites.

Hvordan får du links til dit website?
Der ikke nemt at få mange og gode links. Og da mange gode links kan betyde øget webtrafik og dermed øget indtjening, er der naturligvis rift om links. Her er nogle metoder til at få links:

  • Den bedste og mest naturlige: Lav så godt indhold på dit website, at mange får lyst til at linke til dig. Skriver du en original historie eller nyhed, tipper bloggere og nyhedsmedier, så kan du godt får dem til at linke. Nogle af disse har høj link-værdi. Af samme grund findes der et SEO-udtryk der hedder Linkbait, altså linkmadding.
  • Har du selv andre websites, så lav links derfra.
  • Skriv indlæg i fora hvor du linker til dit website og evt. undersider på det. Gerne i fora der handler om det samme som dit website. Brug evt. en signatur i disse fora.
  • Kommentarer i blogs. Det giver sjældent så meget link-værdi, da de fleste blogs har “nofollow”-kode på links’ene.
  • Tilmeld dig linkkataloger. Der er tvivl om, hvor meget værdi de giver, da Google også har opdaget, at de mere laves for link-værdiens skyld i stedet for til webbrugere. Der findes to udmærkede oversigter over danske linktaloger her: http://www.linkkataloger.dk/pagerank og http://www.danskelinks.dk/linkkataloger-dk.asp
  • Skriv en blog-post i en artikel-database hvor du linker til dig selv. En liste findes her: http://www.danskelinks.dk/linkkataloger-dk.asp
  • Der er muligheden for at købe links. Men Google bryder sig ikke om det, og bliver det opdaget, så kan du risikere at blive straffet med dårligere placeringer eller ved at ryge helt ud af Google.

Link til undersider og brug ankerteksten
For alle af de omtalte metoder gælder det, at det er en godt ide også at linke til andet end din forside. F.eks. Sider med SEO-tekster der handler om specielle søgeord. Det gælder også om, at bruge vigtige søgeord i sin link-tekst, altså ankerteksten. Specielt sider med SEO-tekster skal have det specifikke søgeord i ankerteksten der linkes med.

“Et link om dagen”
Linkbuilding kan tage noget tid og der er ikke andet at gøre, end at klø på. En god ide kunne være, at gøre det til en vane med faste mellemrum at arbejde for at få flere links. Måske skulle man bruge 10 minutter hver dag til at skaffe et link ekstra.

Googles bud på hvordan man laver linkbuilding
Matt Cutts fra Google giver her sit bud på hvordan man laver linkbuilding:

Så er SeoTextNow.com og dens blog lanceret

Feedback er velkommen
Velkommen til denne første blog-post på Seotextnow.com. Sitet er lige søsat, og hvis du skulle have nogle kommentarer, input, ris og ros til vores ydelser eller website, så tøv ikke med at kontakte os. Du er også velkommen til at skrive en kommentar her på bloggen.

SEO-Tips og nyheder her på bloggen
Her på bloggen vil der primært komme indlæg med tips, råd og nyheder om SEO eller søgemaskineoptimering.  Vi vil forsøge på, at tage udgangpunkt i vores praktiske erfaringer med SEO, så det hele ikke bliver så teoretisk. Hvis SEO interesserer dig, så er det måske en god ide, at sætte denne blogs feed ind i din feed-reader: Det er: http://seotextnow.com/feed

Lige en illustration

Jeg kan godt lide, når der i et blogindlæg er en illustration, så derfor har jeg sat en gammel SEO-klassiker ind. Nemlig et såkaldt heatmap af en Google resultatside (nogle gange kaldet SERP= Search Engine Result Page). Ved hjælp af eye-tracking (man måler pupillernes bevægelse hos nogle testpersoner) har man målt,,,, hvor den gennemsnitlige bruger kigger når han ser en resultatside fra Google. Jo varmere farve og flere krydser, jo oftere har testpersonerne kigget her.

Konklusionen af billedet er, at der bliver kigget mest på de websites som befinder sig på placeringerne 1-3. Så billedet illustrerer meget godt hvad SEO drejer sig om, nemlig at blive placeret blandt disse første, når de potentielle kunder søger i Google.





About

You are currently browsing the SeoTextNow.com weblog archives for the Ikke kategoriseret category.